![]() |
EGEBJERGNETTET
På generalforsamlingen den
26. marts blev den foreløbige forening nedlagt og erstattet af en ny
interesseforening. Hjemmesiden vil snarest blive ajourført. |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Kontakt: post@egebjergnettet.dk
|
Referat fra bestyrelsesmøde i den foreløbige Antenne- og Bredbåndsforening EGEBJERGNETTET Afholdt mandag den 30. januar hos Jørgen Jørgensen, Kastebjergvej 18.
Øivind Solheim og Uffe Harksen var fraværende med anmeldt forfald.
Evaluering af milepæle
På mødet den 30. oktober 2005 aftaltes, at foretage en ”halvejs-evaluering” af progressionen i arbejdet frem i mod generalforsamling i marts og nogle kriterier herfor. Denne evaluering blev foretaget som refereret under det enkelte kriterie: 1. Klarhed om rådgiver. Vi fortsætter med Ole Jørgensen, Balslev A/S, dvs klarhed. 2. Klarhed om teknologi. Vi har valgt fiber og ”punkt-til-punkt”(stjerne)-løsning. Se også bl.a. under Rådgivning i referater fra forudgående møder. Der ses at være tilskrækkelig detaljeret klarhed på nuværende stade i processen. 3. Klarhed om totaludgift på projektet. Vi har fra flere udbydere ret håndfaste udsagn om, at det med en tilslutnings-procent på 30-40 ved start kan gøres for 15.-20.000 kr. pr. husstand. NESA har p.t. en pris på 179 kr. pr. måned for FTTH. En nærmere fastlæggelse af totaludgift (samt tjenester, vilkår, m.m) forudsættes foretaget i den på sidste møde aftalte to-trins-proces . Der ses at være tilskrækkelig klarhed på nuværende stade i processen. 4. Klarhed om leverandør. Afventer gennemførelsen af to-trins-processen. På banen har vi p.t. ComX, ICCP/A+ og NESA. Forholdene omkring Ballerupnettet synes helt afklaret. Tilstrækkelig klarhed på nuværende stade. 5. Klarhed om opfyldt 30 % (evt. mere?) Antallet af betalende medlemmer udgør nu ca. 10% af hele målgruppen. Det synes urealistisk at nå op på 30 - endsige 40 eller højere – procent før vi har et helt konkret tilbud hvad angår tjenester, økonomi, med mere. Se senere om intensivering af medlemshvervning. Ikke klarhed.
Betalende medlemmer og sponsorer
Birger havde med succes startet på personlig henvendelse til potentielle medlemmer, og kassereren opgjorde ved mødets start antallet af betalende medlemmer til 72 ca . Vi har ikke modtaget yderligere tilsagn om sponsorstøtte, jf. www.egebjergnettet.dk).
Den ”personlige medlemshvervning” er forsinket af sygdom og travlhed.
Forholdene vedrørende ”tilgrænsende områder” blev på ny vendt. På grundlag heraf er forholdet nu nærmere beskrevet på hjemmesiden; se ”Det geografiske område” her http://www.egebjergnettet.dk/Den%20forberedende%20forening/Foreningen.htm
Ét usikkerhedsmoment er priserne på TV-pakkerne og hvad disse omfatter. Det afklares næppe fuldt ud, før vi har førnævnte konkrete tilbud. Bent spørger sig for hos en kunde hos ComX. Dansk Bredbånd, der er en af NESA’s nuværende tjenesteudbydere, har i henhold til pressen fået aftaler i stand om TV3 og TV3+ (de konkrete oplysninger på hjemmesiden er d.d. ikke ajourført) og at digitalt TV er tæt på at blive løst. IPPC/A+ baserer sig på, at (antenne)foreningen selv forhandler pakker og priser på plads. Se evt. præsentationen her http://www.egebjergnettet.dk/Andres%20praesentationer,%20oplaeg,%20notater/Digter-Egebjerg%20-%20sep%202005%20%20Arrownet%20og%20IPPC.ppt
Et andet usikkerhedsmoment (tidligere benævnt show-killer) er arbejdsgiverbetalte ordninger. Det fra Uffe modtagne udspil herom blev drøftet, men vi fandt ikke frem til en konkret løsning. Vi har fra de fleste udbydere tilsagn om, at regningen vil kunne splittes mellem den pågældende selv og arbejdsgiveren, men et indskud til fiberen omfattes næppe heraf uden at blive skattepligtigt. Uffe bedes bearbejde ideen nærmere, og Henrik tager ideen/problemet op over for Krone Kapital, der samtidig får en melding om, at vi endnu ikke har fået studeret deres forslag, men at vi ikke forhandler til anden side.
Birger og den øvrige bestyrelse fortsætter med personlige henvendelser for ”at banke tilslutningen op”. Der er på bruttolisten en del, der har meldt sig som medlemmer, men endnu ikke betalt kontingent; de står som medlem, men har ikke et (medlems)nummer. De og andre interessenter, der ikke har betalt kontingent, har den 19. januar fået en ”rykker” via email afsendt fra Egebjergnettet. Birger vil i muligt omfang tage flere veje (den øvrige bestyrelse holdes informeret således at ”dobbelthenvendelser søges minimeret).
Bent laver en telefonisk ”forbrugerundersøgelse” blandt nogle af de, der ikke har reageret, for at søge afklaret årsager hertil.
Thomas og Bent søger efter flere sponsorer. Der er link til disse på hjemmesiden.
Det blev af flere bestyrelsesmedlemmer tilkendegivet, at man vil være villig til forlods at betale en del at indskuddet og selv løbe risikoen for at dette mistes, hvis projektet kuldsejler.
Henrik laver udkast til en artikel i Egebjergbladet ud fra de på mødet oplistede stikord. Den sædvanlige 2-siders stil forlades og ”gengangertekst” minimeres eller undlades.
Rådgivning
På mødet den 16. januar 2006 med Ole Jørgensen aftaltes, at vi satser på følgende to-trins-model. 1) Ole Jørgensen laver et udkast til et indledende udbudsmateriale (prækvalifikation) ud fra hvilket vi vil kunne indhente tilbud fra udvalgte leverandører og derudfra vælge én fiberleverandør samt eventuelt tjeneste-leverandør. 2) Tilbuddene gennemgås og én leverandør vælges, hvorefter der fremstilles én samlet pakke med et konkret tilbud på tilslutning til Egebjergnettet, formentlig inklusisve finansiering. Hvis der opnås det tilstrækkelige antal juridisk forpligtende underskrifter, er finansieringen sikret og etableringen af nettet kan gå i gang. Ole ville komme tillige med et oplæg til ramme for vort samarbejde, herunder priser, garantier, forsikring, etc.
Til dette møde forelå et kort notat med nogle overvejelser og forslag. Bestyrelsens overvejelser herom er kort resumeret i kursiv. · Han finder det blandt andet nødvendigt, at få grundejerforeningerne til at blive betalende medlemmer af vores forening. Det ved vi ikke kan lade sig gøre i praksis, og der vil ikke kunne skabes en betydende finansiering ad den vej. Der er forskellige vedtægter, og der vil ikke kunne skaffes et tilstrækkeligt flertal til at pålægge alle – herunder de ikke-interesserede – medlemmer en merudgift. · Ved en lav tilslutning vil de, der melder sig, kunne komme til at betale et for højt indskud (til dækningen af hele området). Det bør på en eller anden måde modregnes – af de nytilkomne - ved stigende tilslutning. · Arbejdet med at skaffe betalende medlemmer bør intensiveres. Det og sponsortilgang har vi taget fat på, jf. foran. · Man kan søge at udfinde én – eller flere – operatører, der vil kunne gennemføre projektet inden for acceptable rammer. Det kan begrænse konkurrencen, men også være det skub, der sætter projektet i gang. Når vi er kommet lidt længere med medlemshvervningen ser vi på den model. · Man kan eventuelt starte med et mindre geografisk område, hvor udsigten til fornøden tilslutning er relativt høj. Og bruge dette som ”springbræt”. · For at få overblik over omkostningerne til en prækvalificering skal der laves et tegningsmateriale, der viser det geografiske dækningsområde og interessenternes placering. Vi laver kortet nu, men må nok vente med at sætte interessenter på.
Henrik melder tilbage til Ole og nævner herunder Uffes seneste udspil.
Det videre arbejde
De kommende bestyrelsesmøder afholdes således: 13. februar 2006 hos Henrik Jensen, Pæremosevej 26. 27. februar hos Thomas Seeberg, Pæremosevej 9. 13. marts 2006 hos Uffe Harksen ???
Den ordinære generalforsamling i 2006 afholdes mandag den 27. marts 2006 i Fælleshuset, Agernhaven 8. Henrik kommer med et oplæg til forberedelsen. Ref. v/Henrik |
Vi får enkelte mails retur, bl.a. med adressaten ubekendt. Hører du til dem, der ikke har fået mails i de seneste uger, så send os din korrekte (nye) mailadresse (med fulde navn og postadresse, så vi kan prøve at undgå dobbeltoptagelse i listerne eller andre fejl). |